Læse-eksempel fra:

Færger og passagerskibe i Danmark

(uddrag af teksten om Ebeltoft:)

Mols-Linien, Ebeltoft-Odden

Mols-Linien mellem Ebeltoft og Odden var et helt nyt koncept i den danske øst-vest trafik, da man åbnede ruten med Mette Mols 18. maj 1966: I stedet for at benytte eksisterende havne (som f. eks. Grenaa-Hundested) eller flytte en eksisterende trafik (som Halsskov-Knudshoved) satsede man på, at trafikken ville komme, hvis man tilbød optimal effektivitet ad den korteste vej mellem Jylland og Sjælland.

Færgehavnene i Ebeltoft og Odden blev anlagt på bar mark, og ruten var en succes fra første færd. Siden leveringen af rutens anden færge Maren Mols 25. juni 1966 har der været afgang fra hver side på hele klokkeslet mindst hver anden time, og selv om motorveje og Storebæltsbro har forrykket det trafikale Danmarkskort, gælder det fortsat i dag, knap 40 år senere.

Nogle få år omkring årene 1970 og 2000 har man endog tilbudt time- eller hyppigere drift på ruten; noget der fortsat er tilfældet i højsommeren og ved højtidstrafik.

Fra 1. januar 2000 har hurtigfærgerne af Sea-Jet typen været ene om at betjene ruten; der overføres ikke mere køretøjer højere end 2,20 m. Færgehavnene kan dog fortsat tage imod kombifærgerne, hvis det skulle være påkrævet under unormale driftsforhold som f.eks. isvinter. Siden hurtigfærge-æraen indledtes i 1996, har der dog i skrivende stund (2005) ikke været nogen isvinter.

Overfartstiden er sat til 45 minutter med de komfortable katamaraner Mai Mols og Mie Mols, der har æren af at være Skandinaviens hurtigste bilfærger – topfarten er “over 50 knob” (93 km/t). Disse færger kan i øvrigt også ses mellem Århus og Odden.

Fartplanen Ebeltoft-Odden byder på mellem 6 og 14 daglige afgange fra hver side, alt efter ugedag og årstid.


www.mols-linien.dk
Telefonreservation: Person- og varevogne 70 10 14 18
Adresse, hovedkontor og færgehavn:
Mols-Linien A/S
Færgehavnen, 8400 Ebeltoft
Tel: 89 52 52 00
Fax: 89 52 52 90
e-mail: administration@mols-linien.dk
Verdens hurtigste bil-hurtigfærge? Mai Mols ankommer til Ebeltoft 16. juli 2004. Foto: Anders Riis, www.omtanke.dk

GT/F Mai Mols

Ebeltoft, DK - DAS - IMO 91 1299 7 - IKS: OZGN -
Godk. nr.: A 463 - MMSI: 219 000 352

Loa 78,00, Br 23,40, D 3,36
BT 3971, NT 1191, tdw 500

Danyard A/S, Frederikshavn/DK, 740/1996
450 pax, 120 cars

Main: 2 x General Electric LM 1600 Gas Turbines
á 12400 kW (1996) = 24800 kW,
4 aux.diesels Scania DS11 69 M41T á 203 kW,
4 Rolls-Royce 112 SII water jets,
2 Gamma bow thr, fixed prop. á 215 kW,
45 kn. serv.
Aluminium, Class: Det Norske Veritas
+1A1 R1 HSLC Car Ferry A E0
1996: (N) Mai Mols (H) Ebeltoft (OW) Mols-Linien A/S
(IKS) OZGN (Godk. nr.) A 463

 
 

Bogen kan forhåndsbestilles hos

Forlaget Nautilus

Tilbage